Kreative Processer

 

Jeg har de sidste par år afprøvet forskellige teknikker, metoder og materialer, og jeg forsøger at finde mening i at kombinere det figurative med det abstrakte. Jeg er optaget af at fange og udtrykke indre og ydre tilstande og stemninger, både i den fysiske såvel som den psykiske verden.  

For mig er det at male en proces, hvor jeg hele tiden kommer på prøve og bliver klogere på mig selv. Som en vekselvirkning imellem tvivl og frustration, og så jublende glæde, når det pludselig lykkes. Når billedet åbner sig for mig og afslører, hvad det vil, så følger jeg efter. Når billedet bestemmer, bliver det helt klart bedst, og jeg prøver ikke at styre for meget. Det er en balance. Jeg bliver som regel overrasket.  

Arbejdet med monotypier oplever jeg som en helt anden proces, hvor billederne skabes umiddelbart og øjeblikkeligt. Der kan ikke males over, som i akrylmaleriet. Jeg kan forberede en smule og tænke i temaer, og i en vis grad efterbearbejde, men ellers er det billederne selv, der styrer resultatet, er min oplevelse. Det gør det vildt spændende og ofte meget overraskende. Processen fører mig hele tiden videre til nye måder at skabe billeder på, i en stadig udvikling af forskellige kombinationsteknikker og metoder. 

For tiden er jeg inspireret af temaer som "Jordens indre skatte", det der gemmer sig under overfladen og i dybden, afspejlinger, mystiske hulrum, skygger og lysninger.

 

Det ydre rum, hele universet og menneskets udvikling af bevidsthed, viden og teknik er jeg dybt fascineret af,  sammenhængen i det ydre og det indre er en kilde til inspiration i mit billedskabende virke. 

Please Note

@2023 by I Made It!. Proudly created with wix.com

  • Black Facebook Icon
  • Black YouTube Icon
  • Black Google+ Icon
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now